Spuling og tv-inspektion af kloaknettet
Sådan skal du forholde dig, hvis du har fået besked på, at kloaknettet i dit område skal spules og tv-inspiceres.
Vi udfører løbende tv-inspektion i kloaknettet
Tv-inspektioner i kloaknettet udføres for at tjekke kloakledningernes tilstand.
Inden tv-inspektionen spuler vores entreprenører hovedledningerne i kloaknettet.
Spulingen kan medføre tryk i kloaknettet, og i meget sjældne tilfælde lugtgener og vand på gulvet hos kunderne i det område, hvor spulingen foregår.
Sådan forholder du dig ved besked om spuling
Vi informerer dig altid skriftligt ca. 2-3 dage inden hovedledningerne i kloaknettet spules i dit område. Enten på SMS eller ved at lægge en ”spuleseddel” i din postkasse.