Kontrol af spildevandet

Aalborg Universitet tager spildevandsprøve i Haderslev — Forskere fra Aalborg Universitet tager prøver af spildevandet i procestanken på Haderslev Renseanlæg.

Comammox: Da interessen for Haderslev blev stor i Wien

Som spildevandsforsyning ved vi godt i Provas, at vi potentielt besidder en hel del brugbare oplysninger. Derfor leverer vi også løbende data og viden til videnskaben. Det sker i et tæt partnerskab med Aalborg Universitet, som analyserer på vores spildevandsprøver og samler resultaterne i datasæt.

Sommeren 2024 kom der besked fra Wien. Én af verdens førende forskergrupper indenfor mikrobiel økologi på Wien Universitet i Østrig, var meget imponerede over de flotte datasæt.

Særligt var de yderst interesserede i den sjældne bakterie Comammox, som havde vist sig at trives særdeles godt i spildevandet fra Haderslev by og omegn.

Forskere fra Aalborg Universitet tager prøver af spildevandet i Haderslev. — Forskere fra Aalborg Universitet tager prøver af spildevandet ved udløbet i Haderslev.

Derfor er fundet af bakterien så unikt

En vigtig proces i rensning af spildevand er fjernelsen af ammonium fra spildevandet.

Det sker ved, at ammoniummet omdannes til nitrat, som omsættes til frit kvælstof, der er en gas, som kan fjernes.

Omdannelsen fra ammonium til nitrat sker i to trin:
- Først iltes ammonium til nitrit af nogle bakterier.
- Derpå bliver nitrit iltet videre til nitrat af nogle andre bakterier.

Men forskere har ved tidligere lejlighed opdaget, at bakterien Comammox kan klare denne to-trins proces i kun ét trin.

At bakterien skulle befinde sig i Haderslev, er dog forholdsvis ny viden. Dertil har de seneste studie af bakterien vist, at den foretrækker mere komplekse nitrogen-forbindelser end først antaget.

Derfor ser vi den heller ikke naturligt særligt mange steder. Og derfor er det også svært at tilføre den.

Men præcis hvor komplekse forbindelser vi taler om, og hvorfor de lige er opfyldt i Haderslev, skal nu studeres nærmere af forskere fra bl.a. Aalborg og Wien universiteter.

Læs mere

Om Comammox i Haderslev

Bagagerum fyldt med dunke med spildevandsprøver.

Bakterien Comammox er en naturligt forekommende bakterie i mange økosystemer. Den består af tre underarter.

I prøver fra Haderslev Renseanlæg er alle tre underarter til stede, og den symbiose finder forskergrupper fra både Aalborg og Wien universiteter meget interessant. Men det er også interessant, at bakterien kun findes i prøver fra Haderslev by og omegn.

Stikprøver på over 60 liter

I sommeren 2024 bad én af verdens førende forskergrupper i mikrobiel økologi ved universitetet i Wien kollegaerne fra Aalborg om at hente stikprøver fra Haderslev Renseanlæg.

De ville gerne have et par liter urenset spildevand direkte fra indløbet til renseanlægget, et par liter fra procestankene hvor bakterierne er, og endelig hele 60 liter renset spildevand ved udløbet.

Stikprøverne skal forskerne i Wien bruge til at dyrke en kultur af, så de bl.a. kan få svar på, hvilke forhold bakterien kræver for at trives.

Mindre fund i Ribe

I Ribe har de også fundet Comammox. Men her er der kun én af underarterne. Det er nu mindst lige så interessant, særligt fordi denne ene underart er overalt. Derfor er der også taget prøver fra Ribe.

Dansk opdagelse ændrer forståelsen af kvælstofkredsløbet

Jo flere forskellige arter af bakterier, der kan være med til at rense spildevandet, jo mere robust vil et anlæg være overfor udsving i de enkelte arters tilstedeværelse. Derfor vækker fund af nye, velegnede bakterier også altid begejstring.

Bakteriearten Comammox har været kendt siden 2006. Men det var først i 2015, at dens evne til at kunne ilte ammoniak direkte til nitrat, blev opdaget af to danske forskere i to uafhængige studier på Aalborg Universitet.

Med opdagelsen har videnskaben dermed ikke blot fundet en bakterie mere til at rense spildevandet. De har fået en banebrydende ny indsigt i selve Jordens kvælstofkredsløb.

Læs mere i Årets Danske Forskningsresultat 2015 på videnskab.dk.

EU indsamler brugbare data med MIDAS-projektet

Sundhedssystemerne i hele EU genererer enorme mængder værdifulde, anonymiserede data, som med fordel ville kunne bruges i forskning af lægemidler, sygdomsudbrud med videre.

Når vi skriver ’med fordel’, er det fordi der ikke er nogle EU-standarder for, hvordan data indsamles og lagres ensartet.

MIDAS-projektet er et EU-samarbejde, skabt med et håb om at sætte standarder for disse data, så de bliver tilgængelige og lettere at anvende i forskningen, så resultaterne bliver baserede på evidens.

Hos Provas har vi længe bidraget med data og viden til dette EU-projekt.

Klik her, hvis du ønsker at læse mere om 'the MIDAS project'.

Covid-19 kunne måles i spildevandet

At teste spildevandet for vira og bakterier er ikke nyt for Provas.

Under Covid-19 pandemien og i tiden lige efter, deltog vi på lige fod med flere andre spildevandsforsyninger i det nationale forsøg med at overvåge virussets tilstedeværelse i befolkningen.

Det gjorde vi ved at tage ugentlige prøver af spildevandet og sende det ind til dybdegående analyse på laboratoriet Eurofins.

På den måde kunne sundhedsmyndighederne bedre holde øje med, om sygdommen var på retur eller om den blussede op igen og i så fald hvor der skulle sættes ind.