Storstilet samarbejde om lokalt forankret vej til god økologist tilstand i dam og fjord.
Ligesom mange andre danske fjorde gisper også Haderslev Fjord efter ilt.
Hvad der er den præcise årsag til iltmanglen, skal et storstilet samarbejde mellem Provas, kommune og det lokale landbrug søge at belyse.
Hyppige test gør os skarpe
Med et væld af vandmålinger og -analyser i fjorden er det håbet at finde nye tekniske løsninger til at rette op på fjordens tilstand. Både så biodiversiteten og livet i fjorden bedres markant, men også på en måde hvor landbruget fortsat kan være konkurrencedygtigt.
Hos Provas tager vi allerede jævnligt prøver af udløbsvandet. Dette for at holde øje med forurening fra virksomhederne, men også for at tjekke op på, at vi altid renser vandet som vi skal. Derudover kan undersøgelserne gøre os klogere på, hvordan vi kan rense det endnu bedre i fremtiden.
Men da en stor del af forureningen med spildevand skyldes overløb, har vi i de seneste år haft ekstra fokus på at nedbringe antallet af dem.
I årevis har det være velkendt, at der ligger en stor fosforbeholdning på bunden af Haderslev Dam. Fosforen er kommet som følge af et stort slagteri, som engang udledte til dammen. Slagteriet er for længst lukket, men fosforen ligger der stadig og siver langsomt ud i fjorden.
Næringsstoffer fra markerne
Der har længe været drøftelser af landbrugets rolle i udledningen af næringsstoffer til vores vandmljøer, samt af hvordan vi bedst tilgodeser såvel landbrugserhvervet som miljøet.
Byens spildevand
Byens udledning af spildevand udgør også sin del. Om end det er i et beskedent omfang, så er det stadig muligt at reducere udledningen yderligere.
Overløb er en hyppigere årsag til forurening med spildevand. Det sker ved kraftig nedbør, hvor kloakken ikke kan modstå vandmængden tilstrækkeligt. Ved at skille regnvandet fra spildevandet hvor dette er muligt, kan vi forhindre størstedelen af de overløb, vi har hvert år.
Forhindre overløb til fjorden
For at minimere risikoen for, at urenset spildevand finder vej til fjorden, er vi i Provas i fuld gang med at begrænse antallet af overløb. Dette er primært en udfordring omkring Haderslev by.
Blandt andet har vi separatkloakeret et stort område nord for Jomfrustien, hvilket har begrænset risikoen for overløb fra fjordens nordside betragteligt.
På fjordens sydside separatkloakerer vi området omkring Humlegårdsbækken. Dermed undgår vi fremtidige overløb til bækken, der løber ud i fjorden.
Bedre rensning af spildevandet
Den 4. november 2024 (punkt 218) gav kommunens Teknik- og Klimaudvalg grønt lys til, at Provas kan investere i en bedre rensning af udløbsvandet fra renseanlægget i Haderslev. Ved at rense vandet yderligere for bakterier bidrager det til at mindske opblomstringen af alger i fjorden.
Et unikt makkerskab
Det er helt unikt, at kommune, landbrug og forsyningsselskab er gået sammen om at finde gode fælles løsninger på et fælles problem. Derfor er der også stor mediebevågenhed.
Med et væld af vandmålinger og -analyser er det håbet at finde nye tekniske løsninger til at rette op på fjordens tilstand. Både så biodiversiteten og livet i fjorden bedres markant, men også på en måde hvor landbruget fortsat kan være konkurrencedygtigt.
Det første, borgerne omkring fjorden, søerne og oplandet ved Haderslev vil opleve er, at der vil blive foretaget målinger af vandkvalitet og næringsstoffer med en meget højere detaljegrad end hidtil.
Målingerne skal både danne afsæt for, hvordan Provas kan rense spildevandet fra Haderslev by endnu bedre. Men de skal også bidrage til viden om, hvilke nye tiltag der i øvrigt skal iværksættes i området.
Forventningen er, at resultaterne af det ambitiøse vandmiljøprojekt kan udbredes til mange andre danske fjorde allerede inden for et par år.
Overløb sker ved kraftig nedbør, hvor kloakken ikke kan modstå vandmængden tilstrækkeligt. Ved at skille regnvandet fra spildevandet hvor dette er muligt, kan vi forhindre størstedelen af de overløb, vi har hvert år.
I Provas har vi allerede igangsat tiltag til at mindske risikoen for overløb til fjorden, ved at separatkloakere i flere by- og boligområder.
Provas kan separatkloakere på offentligt areal. Når borgerne separatkloakerer på privat grund, er de således med til at nedbringe næringsstofudledningen til naturen generelt.
Men det alene kan ikke løse udfordringerne i fjorden.
Inga Lykke, bestyrelsesformand i Provas, påpeger derfor, at det er yderst vigtigt, at det er et samarbejde, og at Provas er med.
Årsagerne til, at vores fjorde er i kritiske tilstande, er mange og kalder af den grund også på handling fra flere kanter. Det kræver en mere omhyggelig overvågning både af de danske fjorde, som af det vand der udledes til dem.
Projektet er et lokalt samarbejde mellem Haderslev Kommune, Provas og landboorganisationen Spiras.
Projektet ledes af SEGES Innovation, der er en uafhængig, non-profit forsknings- og innovationsvirksomhed.
Derudover deltager Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Longline Environment.
Sommeren 2022 var Anni Matthiesen (MF, V) og Karina Lorentzen Dehnhardt (MF, SF) i Haderslev for at høre nærmere om det.
Projektet, med den officielle titel “Lokalt baseret vej til godt vandmiljø og konkurrencedygtigt landbrug” gennemføres i perioden 2024-2026.
Det forventede budget er på 12 millioner kroner, hvor Haderslev Kommune bidrager med en fjerdedel af midlerne til projektet, mens Promilleafgiftsfonden for landbrug har bevilget midler til projektaktiviteterne i 2024.
SEGES Innovation vil ansøge om de resterende midler til de to efterfølgende år.
Måske er du også interesseret i
CSR i Provas
Hos Provas tager vi vores sociale ansvar alvorligt. Derfor har vi naturligvis også en CSR-politik.
