Som led i grundskolens undervisning er det muligt for skoleklasser i Haderslev Kommune at besøge Favrdal Vandværk, Haderslev Renseanlæg, samt genbrugspladsen i enten Haderslev eller Vojens.
Besøgene kombineres med enten forsøg i vores lokaler på Fjordagervej eller små quizzer på elevernes mobiltelefoner. Besøgene er tilpasset elevernes klassetrin.
Skolebesøgene foregår mandage og onsdage.
Falder din klasse udenfor kategorien 0.-9. årgang, så kontakt os endelig for at høre om jeres muligheder for besøg.
Særligt for indskolingen
Vi tilbyder indskolingen rundvisning på genbrugspladsen i Haderslev, hvor eleverne er med til at sortere det medbragte affald og genbrug.
Bagefter leger børnene sig igennem forskellige poster: Vendespil med affald, tester deres viden om hvad forskellige hverdagsting kan genanvendes som, de tester motorikken i affaldsbalancen samt laver deres eget genbrugspapir.
For at nå rundt på pladsen mens der stadig er roligt på den, starter vi op omkring kl. 8:45.
Hele besøget, inklusiv tid til madpakken, tager ca. 2,5-3 timer.
Forløbet kører bedst, når I møder to voksne op.
Har du brug for at printe information om besøg for indskolingen, kan du downloade vores flyer her. (pdf)
Book et besøg eller hør mere
Kontakt Britta Nørgaard Dinsen på info@provas.dk.
Britta besvarer mails mandag og onsdag.
Podcast
Hør Britta tale om spildevandsrensning og affaldssortering i podcasten udarbejdet af SOSU Syd til deres elever på naturfag niveau e+f.
For børnehaver
Vi kommer på besøg i børnehaven og taler om affaldssortering med børnene i førskolen.
For børnehaver