Vi elsker børn for deres nysgerrighed. Derfor tilbyder vi alle børnehaver i Haderslev Kommune et besøg.

Vi kommer ud i børnehaven og taler med børnene om affaldssortering ud fra historien om pigen Carla, der lige har lært at sortere affald.

Vi har brug for god plads, da vi skal sidde i en halv rundkreds på gulvet. Herfra skal vi hjælpe hinanden med at sortere i de medbragte beholdere i børnestørrelse.

Besøgene henvender sig til førskolegruppen. Er der flere end 10 børn i gruppen, anbefaler vi, at der aftales flere besøg.

Et besøg tager ca. 45 minutter med børnene. Hertil skal I lægge et kvarters tid på begge sider, hvor vi kan stille op og rydde væk igen.

Besøgene finder sted på mandage og onsdage.

Tegning af pigen Carla
Fra bogen 'Carla sorterer affald'.
Britta er en rigtig dygtig formidler. Hun har god kontakt til børnene og er meget i øjenhøjde med dem. F.eks. sad hun i skrædderstilling blandt børnene stort set hele tiden […] Vi vil klart anbefale besøget til andre, da børnene på en legende måde lærer at sortere affald og genbrug.

          Bente Gasbjerg, pædagog i børnehaven Sukkertoppen.

Book et besøg eller hør mere

Kontakt Britta Nørgaard Dinsen på info@provas.dk.

Britta besvarer mails mandag og onsdag.

Image added

Styrk under­visningen med et skolebesøg

Besøg os på vores vandværk, renseanlæg eller genbrugsplads. Book rundvisning og lav små forsøg.

Styrk under­visningen med et skolebesøg