Sådan kontrollerer vi drikkevandet

Vi kontrollerer vandkvaliteten igennem hele processen, lige fra grundvandet, der pumpes op af jorden, til det leveres ude hos dig.

Laborant analyserer vandprøver

Kontrollen foregår ved at udtage prøver ved boringerne, vandværkerne, vandtårnene og ved hanen hos udvalgte forbrugere.

De lovpligtige kontroller tages af et akkrediteret laboratorium og tages i 2025 med følgende frekvens:

  • A-prøver: 18 prøver ved udvalgte forbrugere, 4 prøver fra vandværker, 8 prøver fra vandtårne og 23 prøver fra ledningsnettet.
  • B-prøver: 5 prøver ved udvalgte forbrugere og 2 prøver fra vandværker.
  • Boringskontroller: Hver boring kontrolleres hvert år.

Herudover foretager vi selv løbende driftskontroller, hvor vi blandt andet holder øje med bakterieniveauet i vandet.

Analyserapporter

Samlet vurdering af vandkvaliteten:
Kvaliteten af det vand, Provas leverede i 2024, har været af god kvalitet.

I løbet af 2024 har vi udtaget 64 prøver fordelt på vandværker og ledningsnet i Haderslev, Vojens og Flovt. Der er fundet 7 overskridelser på kemiske analyser og 7 overskridelser på biologiske analyser. Overskridelserne er dog hverken et tegn på dårlig vandkvalitet eller problemer med bakteriel forurening. 

Har du lyst til at dykke mere ned i analyseresultaterne for hver af vores tre vandværker, har du flere muligheder. Du kan åbne rapporterne som pdf'er eller finde resultaterne i den digitale database Jupiter under det geologiske datacenter GEUS. Analyse­rapporterne opdateres én gang om året.

Måske er du også interesseret i

Image added

Når bakterier finder vej til drikkevandet

På vandværkerne fjerner vi uønskede stoffer fra vandet. Men du kan selv gøre en del for at undgå at blive syg af bakterier.

Når bakterier finder vej til drikkevandet
Image added

Undgå at forgifte drikkevandet

Bor du i et område, hvor vi henter vores drikkevand fra, er der grund til at være ekstra varsom med brug af sprøjtegift i haven.

Undgå at forgifte drikkevandet
Image added

Regulativ for Haderslev Vand

Se gældende regulativ for nuværende og fremtidige forsyningsområder under Haderslev Vand.

Regulativ for Haderslev Vand
Image added

Spildevandet gemmer på vigtig viden

Når vi bliver syge eller hvis vi indtager medicin, kan det måles i spildevandet.

Spildevandet gemmer på vigtig viden